'''Dardanellerne''' (tyrkisk: ''Çanakkale Boğazı'') er et snævert [[stræde (farvand)|stræde]] i det nordvestlige [[Tyrkiet]], som forbinder [[Marmarahavet]] med det [[Ægæiske Hav]]. Sammen med Marmarahavet og [[Bosporus]] udgør de forbindelsen mellem [[Sortehavet]] og [[Middelhavet]]. Ligesom [[Bosporus]]-strædet deler Dardanellerne [[Europa]] (i dette tilfælde [[Gallipoli]]-halvøen) og [[Asien]]. Strædet har længe haft en strategisk rolle i historien (for eksempel den [[Trojanske krig]], som fandt sted på den asiatiske side af strædet). Under [[1. verdenskrig]] blev [[Slaget ved Gallipoli]] udkæmpet i dette område.