'''Asser''' (cirka [[1055]]-[[1137]]) var [[Norden]]s første [[ærkebiskop]]. Han omtales første gang i anledning af sin indvielse til [[biskop]] i [[Lund (Sverige)|Lund]] [[18. november]] [[1089]] og var da over 11 år gammel. Han var søn af den jyske stormand [[Svend Thrugotsen]]. Fra slutningen af året [[1102]], da [[Erik 1. Ejegod |Erik Ejegod]] forlod landet for at tiltræde en [[pilgrimsrejse]] til det hellige land og indtil kong [[Niels]]' tronbestigelse i [[1104]] styrede Asser som [[Rigsforstander]] landet sammen med Eriks ældste søn Harald. Efter at [[pave]] [[Paschalis 2.|Paschalis II]] omsider havde indvilliget i oprettelsen af en selvstændig ærkebispestol for de nordiske riger, og Lund var blevet udset til det fremtidige ærkesæde, blev Asser i 1104 indviet som Nordens første [[ærkebiskop]] af en pavelig [[legat]], [[kardinal (katolske kirke)|kardinal]] [[Alberik]]. En stor og mangeartet virksomhed ventede ham nu i det nyoprettede [[ærkestift]], der omfattede ikke mindre end 14 [[stift]]er. Asser støttede [[Erik_2._Emune]] i den borgerkrig der opstod efter mordet på [[Knud Lavard]] i [[1131]] og stod på hans side i det afgørende [[Slaget ved Fodevig|slag ved Fodevig]]. I den forbindelse var han ved at miste ærkebispedømmet til [[Hamburg-Bremen]], der støttede Eriks modpart, kong [[Niels]].