**Ærkebiskop** er betegnelsen for den ledende [[biskop]] i et område under den [[romersk-katolske]] [[kirke (institution)|kirke]]. Enkelte reformerede kirkesamfund har bevaret betegnelsen selv om de har brudt med den romersk-katolske kirke. [[Den engelske kirke]] har en ærkebiskop i [[York]] og en i [[Canterbury]]. Ærkebiskoppen af Canterbury ses som [[overhoved]] for hele den [[anglikanske kirke]]. Nordens ærkebiskop havde sæde i [[Lund domkirke|Domkirken i Lund]] fra [[1104]], da biskop [[ærkebiskop Asser|Asser]] blev ærkebiskop, med [[Danmark]], [[Norge]] og [[Sverige]] samt [[Island]] under sig. I [[1153]] fik Norge egen ærkebiskop i [[Nidaros]] og [[1164]] fik Sverige sin i [[Uppsala]]. Indtil [[1104]] var Danmark underlagt ærkebiskoppen af Canterbury eller ærkebiskoppen af Hamburg-Bremen. (To stridende systemer!)