'''Erik Klipping''' ('''Erik 5.'''), søn af [[Christoffer 1]] og dronning [[Margrete Sambiria]] ("Sprænghest"), fødtes på [[Lolland]] ca. [[1249]][{{gravsted.dk navn|erikklipping}}]. Han var konge [[1259]]-[[1286]]. Ved farens død i [[1259]] havde [[fyrst Jaromar]] af [[Rügen]] sammen med hertug [[Erik Abelsøn]] af Slesvig (søn af kong [[Abel af Danmark|Abel]])invaderet [[Sjælland]] og indtaget [[København]].
Efter et stort nederlag i [[1261]] blev både enkedronningen og Erik Klipping taget til fange. De blev holdt i fangenskab i [[Hamburg]], men det lykkedes dronning Margrete at sikre sig hjælp fra hertug [[Albert af Braunschweig]], hvorefter hun vendte tilbage til Danmark. Her genvandt hun initiativet, hvorefter hun hentede sin nu myndige søn Erik hjem til en plads på tronen i [[1264]]. Indtil da fungerede hans moder, enkedronningen, som hans formynder. Erik blev herefter kronet til konge, men den mægtige [[ærkebiskop]] [[Jakob Erlandsen]] bandlyste efterfølgende de bisper, der havde deltaget i kroningen.
Erik blandede sig i striden i [[Sverige]], hvor Valdemar og Magnus kæmpede om magten, og Erik støttede først Magnus og siden Valdemar. I [[1277]] hærgede danske styrker langt ind i Sverige. For at finansiere disse eventyr foretog Erik møntforringelse.
Hans besynderlige tilnavn (som også ses i formen "'''Glipping'''") stammer formentlig fra hans klipning (devaluering) af landets mønt - en populær forklaring om, at det skyldtes, at han "glippede med øjnene" som tegn på svaghed og upålidelighed synes at være en ren konstruktion.
Erik gik så langt som til at optage tvangslån hos kirken. De utilfredse stormænd tvang i [[1282]] kongen til at afholde årlige møder med dem - de såkaldte [[danehof]]fer. Kongen blev tvunget til at underskrive en [[håndfæstning]], der kan betragte som Danmarks svar på [[Magna Carta]]. Heri står bl.a., at kongen regelmæssigt skal rådføre sig med stormændene, og at bøndernes ret skal sikres. Kongen skal ifølge håndfæstningen indkalde "rigets bedste mænd" til danehof og regere landet sammen med dem. [[Landsting (middelalderen)|Landstingene]] havde nu udspillet deres rolle, og det var ikke længere bønderne, der valgte kongen. Men man beholdt dog skikken med at hylde kongen på tinge.
Under en jagt den [[22. november]] [[1286]][ ] ("Sct. Cæcilienat") søgte kong Erik og hans følge ly for natten i en [[Finderup Lade|lade ved Finderup]]. Her blev han myrdet af ukendte gerningsmænd.
Kongen blev gravlagt i [[krypt]]en til [[Viborg Domkirke]]. Efter kirkens brand i [[1726]] blev kongens jordiske rester overført til en muret grav bag alteret.
På Danehoffet i [[Nyborg]] i [[1287]] blev stormændene [[Grev Jakob af Halland]], [[Marsk Stig|marsk Stig Andersen (Hvide)]], der var Eriks marsk, [[Niels Hallandsfar]], [[Peder Porse]], [[Peder Jakobsen]] og [[Niels Knudsen]] dømt for delagtighed i mordet og blev erklæret [[fredløshed|fredløse]]. De flygtede til [[Norge]], hvor de ventede på en passende lejlighed til at vende tilbage. Der var ikke nogen, som mente at Marsk Stig personligt havde stukket kniven i kongen, men han blev dømt som bagmand, uden at man kender hans motiv. Mange andre er derfor blevet foreslået som den virkelige bagmand med magt til at dømme en uskyldig for selv at kunne gå fri, f. eks. hertugen af Sønderjylland eller den norske konge, eller droningen. Mordet på Erik Klipping, det sidste kongemord i dansk historie, har siden været ét af dansk histories store mysterier, som har inspireret både historikere og digtere.
== Mordet ==
Erik døde d. 22. november 1286 i Finderup, han blev myrdet. Gerningsmanden er stadig ukendt, 700 år efter. Man formoder at det var Stormændene, Stormændene og kongen havde været i strid om hvem der skulle bestemme i Danmark. Man har også en teori om at det var Hertug Valdemar der gjorde det. Det var dog Marsk Stig og de andre Stormænd der blev dømt for mordet på Erik Klipping. Da Erik Klipping døde tog hans unge søn: Erik Menved over som konge, han blev dog rådgivet af Hertug Valdemar.
Mordet:
Det var en aften d. 22 november, kong Erik Klipping var ude jage. Det trak op til uvejr. Erik og hans mænd ville søge ly i en lille by ved navn Finderup. Ingen mennesker ville lukke dem ind, så de havde kun en mulighed, byens lade. Mændene lagde deres tøj og begyndte at sove. Lige som de sov aller dybest, trak en gruppe kappeklædte mænd ind i laden, de var bevæbnede med sværd, de begyndte at stikke i kongen, ca. 56 stik var nok til at dræbe kong Erik Klipping (d. 5). Gernings mændene satte ild til laden og red væk fra byen.
{{Arvefølge|[[Kongerækken]]|[[Christoffer 1.]]|[[Erik 6. Menved]]}}
{{Anetavle2|Erik 5. Glipping|Christoffer 1.|Margrete Sambiria|Valdemar 2. Sejr|Berengária af Portugal|Sambor 2. af Pommern|Mechtilde af Mecklenburg|Danmark, Erik 5}}
== Kilder/henvisninger ==
{{Reflist}}
* Søren Sørensen (www.aerenlund.dk)
* [[Lexopen]]
*[http://www.gedevasen.dk/finderup.html Mordet i Finderup - De dømtes motiv]