**Christian 4.** ([[jernbaner:12. april]] [[jernbaner:1577]] - [[28. februar]] [[1648]][{{gravsted.dk navn|christian4}}]), søn af [[Frederik 2.]] og dronning [[Sophie af Mecklenburg]], født på [[Frederiksborg Slot]]. Konge af [[Danmark-Norge]] ([[1588]] - [[1648]]) af den oldenborgske slægt. Ved faderens død i 1588 blev en formynderregering bestående af 4 rigsrådsmedlemmer indsat af [[Rigsråd]]et til at regere for den mindreårige konge. Først den 29. august 1596 blev Christian kronet til konge efter at have underskrevet sin [[håndfæstning]].
[[Billede:Coronation of Christian IV in 1596.jpg|thumb|300px|left|Christian 4. kronet til konge 29. august 1596 malet af [[Otto Bache]] [[1887]].]]
== Giftermål, elskerinder og børn ==
Det følgende år den 27. november 1597 blev han gift med [[Anna Cathrine af Brandenburg]] (1575-1612). Det er ikke fuldstændig afklaret, hvor mange elskerinder han havde, men det vides med sikkerhed, at han fik mindst 23 børn (8 døde i barndommen). Med dronningen fik han seks børn, deriblandt den valgte tronfølger prins Christian (1603-47) (hyldet som "udvalgt prins" 15. marts 1610) og den senere kong [[Frederik 3.]] Allerede inden dronningens død i 1612 havde kongen indledt et forhold til [[Kirsten Madsdatter]] og fået sønnen [[Christian Ulrik Gyldenløve]]. Med [[Karen Andersdatter]] fik han to (måske tre) børn, hvoraf kun [[Hans Ulrik Gyldenløve]] nåede voksenalder. Med [[Kirsten Munk]], som han iflg. egen dagbogsoptegnelse giftede sig med [[til venstre hånd]] 31. december 1615, blev han far til 11 eller 12 børn (den yngste, Dorothea Elisabeth ("den kasserede frøken"), ville han ikke vedkende sig faderskabet til). Blandt de øvrige børn af Kirsten Munk er bl.a. [[Leonora Christina Ulfeldt|Leonora Christina]], der som 15-årig blev gift med hofjunker, senere rigshofmester [[Corfitz Ulfeldt]]. Kongens og Kirstens mangeårige, stormfulde forhold endte med skilsmisse i 1628 i gensidig bitterhed og med anklager om utroskab. Sit livs længste forhold havde kongen til [[Vibeke Kruse]], som han levede sammen med fra 1629 og til sin død. De fik sammen to børn, [[Ulrik Christian Gyldenløve (søn af Christian 4.)|Ulrik Christian Gyldenløve]] og [[Elisabeth Sofie Gyldenløve]]. En norsk tradition hævder endvidere, at Christian 4. [[1617]] fik en datter, [[Alhed Povelsen]] ([[1617]]-[[1690]]), sammen med den dansk-norske adelsdame [[Ingeborg Andersdatter Huitfeldt]]. Christian 4. har sandsynligvis flere ukendte faderskaber, men der findes ikke historisk dokumentation for disse kongelige romancer. Det horoskop, [[Tycho Brahe]] satte op ved Christian 4.s fødsel, forudsagde, at han ville blive en vellidt og retskaffen konge og en stor kriger, men med anlæg for et dydigt liv, så han ville næppe få børn - og deri tog Brahe altså meget fejl. [Peder Bundgaard: ''København - du har alt'', forlaget Borgen, København 1996, ISBN 87-21-00499-9]
== Økonomisk politik ==
Økonomisk førte Christian 4. en [[merkantilisme|merkantilistisk]] politik. Han tildelte købstæder handelsmonopoler, oprettede det islandske, det grønlandske og det ostindiske handelskompagni, og i 1616 erhvervede han kolonien [[Trankebar]]. I [[1619]] sendte kongen [[Jens Munk]] af sted med ''[[fregatten Enhjørningen]]'' og ''[[jagten Lamprenen]]'' for at finde søvejen til [[Indien]] og [[Kina]] nord om [[Canada]] (”[[Nordvestpassagen]]”). Inden afrejsen talte kongen selv under en gudstjeneste i [[Holmens Kirke]] til de 64 mand, der skulle afsted.
== Krigsførelse ==
Men kongen havde ambitioner om at gøre Danmark-Norge til Nordeuropas stærkeste magt politisk, økonomisk og militært, men havde samtidig store problemer bare med at bevare den danske førerstilling i Norden, hvor svenskerne førte en kraftig ekspansionspolitik. Flåden blev kraftigt udbygget, men Danmark opnåede aldrig at få en bondehær, som kunne stå mål med den svenske. [[Kalmarkrigen]] fra 1611-1613, som måtte føres med dyrt betalte lejetropper, førte ikke til noget resultat, da de to lande var meget jævnbyrdige.
=== 30-årskrigen ===
I starten af 1620'erne forsøgte kongen at drage Danmark ind i det, der senere skulle blive kendt som [[Trediveårskrigen]]. Gentagne gange afslog rigsrådet dette bl.a. med henvisning til, at den tyske kejser var for mægtig til, at det danske rige havde råd til en sådan krig. Rigsrådet var desuden betænkeligt ved svenskernes position i sagen og frygtede, at de kunne finde på at angribe landet, hvis det kom til at gå Danmark skidt i den tyske religionskrig. I marts [[1625]] valgte kongen at gå uden om rigsrådet; hans position som hertug af [[Holsten]] var uafhængig af den danske krone og dermed rigsrådet, og i kraft af dette blev han d. [[26. marts]] valgt til ”kredsoberst” (militær øverstkommanderende) for den [[Nedersaksisk kreds|nedersaksiske kreds]]. Efter et års kamp frem og tilbage sluttede eventyret brat d. [[17. august]] [[1626]], da kongens hær næsten blev udslettet i et slag uden for [[Slaget ved Lutter am Barenberg|Lutter am Barenberg]]. Kongens foretagende endte dermed i fiasko og medførte, at Danmark officielt blev inddraget i Trediveårskrigen, da kejserens tropper, under general [[Albrecht von Wallenstein|Wallenstein]], året efter invaderede og udplyndrede [[Jylland]]. Efter at have narret den tyske kejser til at tro, at Danmark var på vej ind i en alliance med [[Sverige]], lykkedes det i maj [[1629]] ved [[Freden i Lübeck|Lübeck]] at få forhandlet sig frem til fred og tilbagegivelse af Jylland til Danmark, samt Slesvig og Holsten til kongen, mod at han lovede aldrig igen at blande sig i tyske anliggender. Kongen fik i samme forbindelse én million rigsdaler af rigsrådet for at skrive under på fredsaftalen. De så det som en bedre investering end at risikere, at kongen ville føre krigen videre.
=== Torstensonkrigen ===
I [[1643]] forsøgte svenskerne gennem en knibtangsmanøvre at rette et dødsstød mod Danmark, og uden krigserklæring rykkede den svenske feltmarskal [[Lennart Torstenson]] sydfra ind i Jylland, og feltmarskal [[Gustav Horn]] nordfra ind i [[Skånelandene]]. Dermed var [[Torstenson-Krigen]] og [[Horns krig]] indledt, den krig, hvor den 67-årige Christian 4. i [[1644]] ledede et søslag på [[Søslaget på Kolberger Heide|Kolberger Heide]]. Det var under dette søslag, at kongen mistede synet på sit ene øje, da en svensk kugle ramte en kanon på det danske flagskib ''Trefoldigheden.''
[[Billede:Christian 4 som gammel.jpg|thumb|left|Den ældre Christian 4. malet af [[Karel van Mander]].
Portrætsamlingen på [[Frederiksborg Slot]].]]
Krigen endte atter med et nederlag, og med [[Freden ved Brömsebro]] ophørte den danske dominans i [[Norden]], og Christian 4. måtte herefter i større udstrækning rette sig efter [[Rigsråd]]et.
== Eftermæle ==
[[Billede:Kompagnietor Tafel1 Flensburg2007.jpg|right|250px|thumb|Våbenskjolde for Christian 4 og dronning [[Anna Cathrine af Brandenburg|Anna Cathrine]] fra ''[[Kompagniport]]en'' i [[Flensborg]].]]
Selv om hans regeringstid var præget af militære nederlag og økonomisk tilbagegang, fremstår Christian 4. som en af de mest fremtrædende, elskede og beundrede konger i rækken. Det skyldes ikke mindst de mange byer, han anlagde i sin tid: [[Christianshavn]], [[Christianstad]] i [[Skåne]] og [[Christianopel]] i [[Blekinge]], Christiania (Oslo), [[Kongsberg]] og Christianssand ([[Kristiansand]]) i Norge, og [[Glückstadt]] i Holsten. Byerne var anlagt efter [[renæssance]]tidens idealer, hvor gaderne ligger vinkelret på hinanden. I København efterlod han mange smukke bygningsværker som [[Børsen]], [[Holmens Kirke]], [[Rosenborg slot]], [[Regensen]], [[Trinitatis Kirke (Københavns Kommune)|Trinitatis Kirke]] med [[Rundetårn]], der var indrettet som observatorium og udført i mursten i rødt og gult ([[oldenborger]]nes egne farver), [[Nyboder]], [[Proviantgården]] og [[Tøjhusmuseet|Tøjhuset]]. Desuden lod han [[Frederiksborg Slot]] ved Hillerød ombygge til et smukt renæssanceslot. Dermed blev Christian 4. utvivlsomt den største bygherre, der har været i Norden.
Oprindeligt havde han planlagt en ''urbs novae'' (= ny by) med et rundt torv i midten, omgivet af 16 tilhørende gader anlagt i stjerneform. Kirken [[Sankt Anna Rotunda]] ville blive Nordeuropas største kirke, en værdig, protestantisk modvægt til [[Peterskirken]], men den blev aldrig bygget færdig. Det blev derimot [[Tøjhusgraven]] (i dag [[bibliotekshaven]]), oprindeligt et stort bassin lukket ud mod havnen af en fæstningsmur og en lagerbygning, Galejhuset. Udenfor i vandet stod byens vartegn, en enorm søjle med [[Leda]] og [[svane]]n i omfavnelse. [Peder Bundgaard: ''København - du har alt'']
Christian 4. døde den [[28. februar]] [[1648]] på sit elskede [[Rosenborg Slot]] og blev gravsat i [[Roskilde Domkirke]]. Han efterfulgtes af sin næstældste søn [[Frederik 3.]]
===== børn =====
med dronning Anna Cathrine:
* [[Frederik 1599|Frederik]] - 1599
* [[Christian prins af Danmark|Christian]] ''den udvalgte prins Christian'' 1603-47
* [[Sofie af Danmark 1605|Sofie]] -1605
* [[Elisabeth af Danmark|Elisabeth]]1606-08
* [[Frederik 3.|Frederik]] 1609-70 (senere Frederik 3.)
* [[Hertug Ulrik (søn af Christian 4.)|Ulrik]] 1611-33
med [[Kirsten Madsdatter]]:
* [[Christian Ulrik Gyldenløve]] 1611-1640
med [[Karen Andersdatter]]:
* [[Dorothea Elisabeth Gyldenløve]] 1613-15
* [[Hans Ulrik Gyldenløve]] 1615-45, g.m. [[Regitze Grubbe]]
med [[Kirsten Munk]]:
* [[Anne Cathrine Rantzau|Anne Cahthrine Christiansdatter]] 1618-33 g.m. [[Frands Rantzau]]
* [[Sophie Elisabeth Pentz|Sophie Elisabeth Christiansdatter]] 1619-57 g.m. [[Christian von Pentz]]
* [[Leonora Christina Ulfeldt|Leonora Christina Christiansdatter]] 1621-98 g.m. [[Corfitz Ulfeldt]]
* [[Valdemar Christian, greve til Slesvig og Holsten|Valdemar Christian]] 1622-56
* [[Elisabeth Augusta Lindenov|Elisabeth Augusta Christiansdatter]] 1623-77 g.m. [[Hans Hansen Lindenov (rigsråd)|Hans Lindenov]]
* [[Frederik Christian]] 1625-27
* [[Christiane Sehested|Christiane Christiansdatter]] 1626-70, g.m. [[Hannibal Sehested (rigsskatmester)|Hannibal Sehested]]
* [[Hedevig Ulfeldt|Hedevig Christiansdatter]] 1626-78, g.m. [[Ebbe Ulfeldt]]
* [[Marie Cathrine Christiansdatter]] 1628-
* Dødfødt
* Dødfødt
* [[Dorothea Elisabeth Christiansdatter]] 1629-87