'''18. maj-urolighederne (1993)''' henviser til de begivenheder der udspillede sig på [[Nørrebro (København)|Nørrebro]] i [[København]] om aftenen d. [[18. maj]] [[1993]] efter [[folkeafstemningen om Edinburgh-aftalen]]. Under [[gadekamp]]e mellem [[politi]]et og demonstranter, begyndte politiet for første gang i fredstid at skyde mod demonstranterne og i alt 113 pistolskud blev affyret, hvilket resulterede i at 11 demonstranter efterfølgende blev behandlet for skudsår.<ref name="drrefleks" />

Begivenhederne er også blevet berømte for at en betjent 2 gange med få sekunders mellemrum beordrer: Skyd efter benene

== Baggrund ==
[[2. juni]] [[1992]] havde afstemningen om [[Maastricht-traktaten]] resulteret i et nej og de danske politikere var derfor gået i gang med at finde en løsning på det problem som nej'et betød. Dette resulterede i [[Edinburgh-aftalen]], der gav [[Danmark]] [[Det Nationale Kompromis|de 4 forbehold i forhold til traktaten]]. Denne nye afstemning betød at mange nej-sigere følte sig "snydt" fordi man ikke ville godtage deres stemme, men i stedet forsøgte at få et ja. Den nye afstemning blev fastsat til 18. maj året efter.

Den [[22. april]] anmeldte [[Antifascistisk Aktion]] (AFA) en demonstration til gennemførelse 18. maj på [[Blågårds Plads]]. Politiet antog at demonstrationen ville gå mod [[Christiansborg]] og koncentrerede derfor deres indsats i dette område.{{kilde mangler|dato=Uge 51, 2009}}

På [[Nørrebro (København)|Nørrebro]], hvor der havde været et stort antal nej-sigere i [[1992]], havde man på Blågårds Plads opsat en storskærm, hvor man fulgte med i resultatet af afstemningen. De 27 [[politibetjent|betjent]]e, der på grund af demonstrationsanmeldelsen var udstationeret på pladsen, overværede den fredelige demonstration og da resultatet begyndte at pege på et ja, ebbede festlighederne ud. Betjentene opfangede ikke nogle farlige signaler fra gruppen og blev derfor sendt hjem ved 21-tiden.<ref name=leksikon>{{leksikon.org|5}}</ref>

== Efterspillet ==
I dagene efter godtages politiets udlægning af begivenhederne og demonstrationen fordømmes og politiets brug af våben forsvares.<ref name="drrefleks" /> Dog gennemføres der flere demonstrationer i dagene efter og venstrefløjen tager bl.a. kontakt til [[Amnesty International]].{{kilde mangler|dato=Uge 51, 2009}} Efter pres fra forskellige lokalpolitikere og organisationer beslutter [[justitsminister]] [[Erling Olsen]] sammen med regeringen d. [[25. maj]], at der skal gennemføres en uvildig undersøgelse af begivenhederne. Undersøgelsen skal gennemføres af [[rigsadvokat]] [[Asbjørn Jensen]], der dog i første omgang prøver at undgå dette hverv.

Dette bliver dog kun den første af i alt seks undersøgelser i løbet af de følgende syv år. De første 5 undersøgelser - to fra politiet selv, to fra Rigsadvokaten, og en fra ombudsmanden - kritiseres for ikke at være grundige eller uvildige nok. Der udpeges derfor i [[1996]] 3 jurister til en kommission, der er fire år om en ny undersøgelse og først er færdig den [[28. august]] [[2000]].

== Eksterne kilder/henvisninger ==
  * [http://dr.dk/nyheder/htm/baggrund/tema2000/Sagen%20om%20de%20113%20skud/ Tema] på dr.dk
  * [http://web.archive.org/web/20070928033610/http://www.paagaden.dk/?op=vis&aid=236&s=nyheder Artikel] i Pågaden.dk
  * [http://www.youtube.com/watch?v=3E7PHw07Mg4 Video] på YouTube.com
  * [[http://web.archive.org/web/20070928181752/http://www.politiforbund.dk/show.php?area=4&show=1040|Resume: UNDERSØGELSE AF NØRREBROSAGEN] fra Politiforbundet]]
  * [https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=81389 Lov om undersøgelse af Nørrebrosagen]