**Killer application** eller **killer app** er betegnelsen for en anvendelse af en teknologi der er så nyttig eller overbevisende at den kan få en stor gruppe mennesker til at anvende teknologien og på den måde udbrede teknologien og skabe et skift i markedet. Begrebet ''killer app'' stammer fra [[computer]]-verdenen. Det klassiske eksempel på en killer app er [[VisiCalc]], det første [[regneark]]. VisiCalc var så nyttigt og gav så mange nye muligheder at tusindvis af mennesker købte [[Apple II]] computere udelukkende for at kunne køre programmet. VisiCalc blev dermed den direkte årsag til Apples success og indirekte årsagen til udbredelsen af [[personlig computer|personlige computere]] i erhvevslivet.