'''International Business Machines Corporation''' ('''IBM''') har hovedkontor i [[Armonk]], [[New York (delstat)|New York]], [[USA]], og dansk hovedkontor i [[Lundtofte]] ved [[Kongens Lyngby]]. Virksomheden fremstiller og sælger computerhardware, -software og -tjenesteydelser.

Med over 316.000 ansatte og indtægter på cirka 81 milliarder dollar i 2002, er IBM et af de største og ældste it-firmaer i verden, kun [[NCR]] er ældre. IBM har udviklingsafdelinger over hele verden og forskningscentre i [[Austin (Texas)|Austin]], [[Beijing]], [[Delhi]], [[Cambridge (Massachusetts)]], [[Haifa]], [[New York]], [[San Jose]], [[Tokyo]] og [[Zürich]]. 

Virksomheden er til stede i næsten alle markedssegmenter indenfor hardware, fra [[mainframe-computer]]e (hvor den er markedsdominerede) til [[printer]]e. Den fremstiller også et bredt udvalg af grundkomponenter, som anvendes både i egne og andre virksomheders produkter. Dog kommer flere og flere af virksomhedens indtægter fra konsulentarbejde, frem for almindelig produktfremstilling.

IBM har blandt andet, i WebSphere Porteføljen, skabt den mest alsidige og dækkende integrationsplatform, som også danner et meget bredt dækkende grundlag for f.eks. SOA (Service Orienteret Arkitektur), hvilket anses for fremtiden inden for it-branchen.

På grund af størrelsen og det blå logo er firmaet også kendt som ''Big Blue'' (''Store Blå'').

== Historie ==

IBM's historie begyndte flere årtier før udviklingen af computeren - før den tid, produceredes [[hulkortmaskine]]r. Oprindeligt hed virksomheden ''Computing Tabulating Recording Corporation'' (''CTR''), der blev oprettet som aktieselskab den [[15. juni]] [[1911]] i [[Binghamton, New York]]. Denne virksomhed var en fusion mellem ''Tabulating Machine Corporation'', ''Computing Scale Corporation'' og ''International Time Recording Company''. Direktøren for Tabulating Machine Corporation var på daværende tidspunkt [[Herman Hollerith]]. [[Thomas J. Watson Sr.]], der grundlagde IBM, blev direktør for CTR i [[1914]] og administrerende direktør i [[1915]]. Den [[14. februar]] [[1924]] ændrede CTR sit navn til '''International Business Machines Corporation''' (IBM). 

Virksomhederne, der fusionerede under CTR-navnet, fremstillede et bredt udvalg af produkter, blandt andre tidsstyringssystemer, vægte, automatiske kødskærere og vigtigst af alt for udviklingen af computeren, hulkortudstyr. Med tiden kom CTR til at fokusere udelukkende på hulkortudstyret og indstillede sine øvrige aktiviteter.

I årene efter [[2. verdenskrig]] og specielt ved starten af den [[kolde krig]] valgte IBM at satse på udvikling af computere, en udvikling som [[Thomas J. Watson, Jr.]] gennemtrumfede trods modstand fra store dele af virksomheden. I juni [[1950]], kort efter udbrudet af [[Koreakrigen]] fik Watson, Jr. gennemført en undersøgelse af, hvordan IBM kunne bidrage til det nationale forsvar. Undersøgelsen, gennemført af [[James Birkenstock]] og [[Cuthbert C. Hurd]] anbefalede at IBM skulle bygge computere. Resultatet blev, at IBM [[29. april]] [[1952]] annoncerede sin første kommercielle computer, [[IBM 701]], beregnet på videnskabelig anvendelse.

I oktober [[1952]] fik IBM en henvendelse fra [[MIT]]'s [[Lincoln Lab]], som ønskede at IBM skulle fabrikere de computere, Lincoln Lab var ved at designe til det amerikanske luftforsvar. Store dele af IBM var imod projektet og ønskede at firmaet i stedet skulle satse på en forretning med store penge i: bedre hulkortudstyr. Men Thomas J. Watson, Jr. gennemtvang sin beslutning om at satse på computere, til dels ved at slå på [[patriot]]iske motiver - USAs forsvar i den kolde krig. IBM gik ind i samarbejdet på fuld kraft, og i februar [[1954]] skrev IBM kontrakt på levering af computere til [[Semi-Automated Ground Environment]] (kendt som [[SAGE]]), en kontrakt som indebar tidens største og mest avancerede computere, og som IBM fortsatte med at levere computere til i 10 år.

I samme periode fik Cuthbert C. Hurd med Watson, Jr.'s støtte gennemført udvikling af en "lillebror" til IBM 701, [[IBM 650]], beregnet til anvendelse i erhvervslivet. Maskinen blev annonceret i december [[1955]], og der blev inden for de første år leveret 120 maskiner, og skrevet ordre på 750 mere. Maskinen blev kendt som "computerens [[Model-T]]". IBM var blevet en computer-virksomhed, og skulle komme til at dominere computer-industrien de næste 30 år.

== Forskellige fakta ==

Selvom IBM ikke opfandt den [[personlig computer|personlige computer]], blev arkitekturer, som er klonet fra deres oprindelige 1981-design (der var afhængigt af tredjepartskomponenter), industristandarden. [[Microsoft]] og [[Intel]] blev [[monopol]]-leverandører af to af nøglekomponenterne i de kompatible systemer.

Den [[19. januar]] [[1993]] offentliggjorde IBM et underskud på 4,97 milliarder dollar i [[1992]], hvilket på daværende tidspunkt var det største virksomhedsunderskud på et år i [[USA]]'s historie.

IBM's logo blev designet af [[Paul Rand]].

[[Louis V. Gerstner, Jr.]] var bestyrelsesformand og administrerende direktør for IBM fra [[1. april]] [[1993]] indtil [[29. januar]] [[2002]] hvor [[Samuel J. Palmisano]] blev valgt som administrerende direktør. Administrerende direktør for IBM i Danmark er Lars Mikkelgaard-Jensen.

IBM-overtagelser i de senere år:

* [[Lotus Development Corporation]] i [[1995]] for 3,5 milliarder dollar.
* Tivoli Systems i [[1995]] for 750 millioner dollar.
* [[Sequent Computer Systems]] i [[1999]] for 810 millioner dollar.
* [[Informix]] Software (et køb af aktiver frem for en egentlig overtagelse) i [[2001]] for 1 milliard dollar.
* [[PricewaterhouseCoopers]]' Consulting i [[2002]] for 3,5 milliarder dollar (genberegnet af IBM i august 2003 som 3,9 milliarder dollar).
* Rational Software Corporation i [[2003]] for 2,1 milliarder dollar.
* Mærsk Data og DM Data i [[2004]] for et ukendt beløb

== Se også ==

[[ThinkPad]]

== Eksterne henvisninger ==
{{Commonskat|IBM}}
* [http://www.ibm.com/ IBM's websted i USA]
* [http://www.ibm.dk/ IBM's danske websted]
* [http://www.research.ibm.com/ IBM Research]
* [http://www.research.ibm.com/cambridge IBM Research i Cambridge]