**Capsaicin** er det stof der giver [[opskrifter:Chili (krydderi)|chili]] den stærke eller skarpe smag. Kemisk set er 
capsaicin et [[amid]] som indeholder en kemisk gruppe der minder om strukturen af [[vanillin]],
og capsaicin kaldes derfor også et vanilloid.

Capsaicin tilhører en gruppe af kemiske forbindelser, der kaldes capsaicinoider.
Andre mindre hyppige medlemmer af denne gruppe er dihydrocapsaicin, nordihydrocapsaicin, 
homocapsaicin og homodihydrocapsaicin. Capsaicin er, med en [[Scoville]]-værdi på 15.000.000 det mest potente af capsaicinoiderne.

== Virkning ==
Capsaicin virker ved at binde sig til [[receptor]]er og nerveender på de [[neuron]]er, som
kommunikerer signaler om irritation og smerte til centralnervesystemet, de såkaldte [[nociceptor]]er. Capsaicin binder specifikt til et overflademolekyle, der kaldes vanilloid receptor 1 (VR1)

Når capsaicin binder til nociceptorerne udløses et [[inflammation|inflammatorisk]] respons, og kroppen vil forsøge at modvirke dette ved forskellige kølemekanismer (øget svedproduktion og blodgennemstrømning i huden).
Lige efter man har indtaget en mundfuld som indeholder meget capsaicin (er meget stærkt) bliver munden ekstra følsom over for andre påvirkninger såsom høje temperaturer, berøring og tilstedeværelsen af andre stoffer som kan irritere nervecellerne, eksempelvis [[syre]], [[salt]] eller [[alkohol]]. Denne tilstand kaldes [[hyperalgesi]], og er grunden til at f.eks. en portion rygende varm [[opskrifter:chili con carne]] smager meget stærkere end en tilsvarende kold portion.
Hyperalgesi er en kortvarig, midlertidig tilstand, som typisk forsvinder igen efter kort tid (10-20 min).

Udover den kortvarige effekt ses også en længerevarende effekt, hvor man ved gentagen
påvirkning bliver mindre følsom overfor capsaicin. Det er derfor personer som ofte spiser mad,
der inderholder meget chili, kan spise større mængder end de, der kun spiser det lejlighedsvis.

== Lindring ==
Den bedste lindring mod den brændende fornemmelse af capsaicin i munden er at drikke noget koldt, og så ellers vente på at virkningen fortager sig. Capsaicin er meget lidt opløseligt i vand, men til gengæld letopløseligt i fedt. Derfor siges det, at man kan dæmpe effekten af capsaicin ved at spise eller drikke noget fedtholdigt, som f.eks. mælk.

== Capsaicin som lægemiddel ==
Capsaicin irriterer huden, hvorved blodgennemstrømningen øges. Herved opnås en muskelafslappende effekt, og capsaicin er derfor forsøgt anvendt i salver mod f.eks. gigtsmerter. Der er også set god effekt ved [[neurogen]]e [[smerte]]r og [[neuralgi]]. 
Jalapeno-peber eller chili kan måske kurere kræft. Britiske forskere har fundet ud af, hvordan stærk mad kan slå kræftceller ihjel. Forskergruppen fra Nottingham University har udtaget stoffet capsaicin fra [[opskrifter:Jalapeno chili|jalapeno-peber]]. De har vist at Capsaicin sætter kræftcelledøden i gang ved at angribe mitochondrier, som er det sted i celler, hvorfra cellerne producerer deres energi. Forskerne håber, at flere medikamenter mod kræft kan udvikles ved brug af capsaicin. Capsaicin blev testet på kulturer af menneskelig lungekræft og kræftceller fra bugspytkirtlen med positive resultater. -<ref>Dr. Timothy Bates ifølge BBC: http://news.bbc.co.uk/2/hi/health/6244715.stm</ref>.