Du er her: start » jernbaner » himmerlandsbanen

Indholdsfortegnelse

Himmerlandsbanen

  • Viborg-Aalestrup 1893
  • Hobro-Løgstør

06. Oktober 2005 10:59 VIBORGEGNEN:

Planen om at anlægge en bane mellem Hobro og Løgstør opstod allerede i 1866. Ligesom ved næsten alle andre baneplaner blev der også her en årelang kamp om linjeføringen mod syd.

Byerne Viborg og Hobro trak i hver sin retning. I 1875 nedsattes en komité og man besluttede sig så for at få anlagt en Y bane fra Løgstør til de to byer, men striden fortsatte så om hvor de to linjer skulle mødes. Det naturlige valg som knudepunkt stod mellem Aars og den store landsby Gedsted, men man valgte en tredje løsning, nemlig Aalestrup.

Anlagt ved lov

Forslaget nåede frem til rigsdagen i 1885/86, men først i 1889 kom lovforslaget til førstebehandling i folketinget, og endelig den 12. april 1889 blev loven vedtaget.

I loven fik indenrigsministeren bemyndigelse til anlæg af en privatbane mellem Viborg og Aalestrup. For Viborg - Aalestrup-banen tildeltes der koncession til Viborg Amtsråd den 28. maj 1890. Staten fik kort herefter banen i forpagtning, da de to Himmerlandsbaner ville komme til at udgøre en trafikal enhed. Statsbanerne kom altså til at anlægge begge banestrækninger.

I brug i 1893

Strækningen fra Viborg til Aalestrup blev taget i brug 15. september 1893.

Banernes opland var tyndt befolket og den tiltagende motorisering af trafikken på landevejen efter 2. verdenskrig gjorde det ikke nemmere at drive jernbane i Himmerland med en rimelig trafik. DSB erstattede også togafgange med busser, hvilket også var medvirkede til at affolke togene.

I 1959 fremsatte ministeren forslag om statens overtagelse af privatbanen fra Viborg til Aalestrup, og ved lov af 27. maj 1959 besluttedes det, at staten kunne overtage banen på de i koncessionen angivne betingelser samt nedlægge den, idet det dog bestemtes: „Der opretholdes indtil videre en indskrænket drift kun omfattende godsbefordring.

Den 30. maj 1959 ophørte persontrafikken Viborg-Aalestrup, og dagen efter overtog DSB's busser og lastbiler trafikken, idet man dog fortsatte med at befordre vognladningsgods med godstog på banen. Der kørtes efter 1959 lokalgodstog Viborg - Løgstør/Møldrup med MT eller MH og Aalestrup-Hvam med rangertraktor; senere erstattet af godstog Viborg -Løgstør.

Fra 1966 blev Løgstørbanen drevet som godsbane med udgangspunkt i Viborg.

Renovering

Banen var mediestof i slutningen af 1980'erne, og i 1988 var der nedlægningsplaner. Sporet var nedslidt og der skulle ofres et større beløb på sporet og godstrafikken var nedadgående og en indstilling om nedlægges af banen var klar. Det lykkedes dog at få penge til at renovere dele af sporet og øge godstrafikken.

I 1989 transporteredes i årets første 4 måneder 458 vogne mod 374 i samme periode i 1988 og 100 i 1987. Renoveringen af sporet fortsatte.

Viborg - Løgstørbanen var atter truet af nedlægning i 1992. hvor der var kommunikationsvanskeligheder mellem erhvervsliv og jernbanen. Den ene part hævdede, at DSB ikke ville køre med gods, og DSB mente, at erhvervslivet ikke viste interesse for at benytte banen.

Slut i 1999

Allerede med udgangen af 1991 havde DSB's godsregion i Nordjylland kunnet erfare, at godsmængderne på Himmerlandsbanen atter var aftagende og i 1999 var det slut for godstrafikken på Løgstørbanen.

chlj (Viborg Stifts Folkeblad)

Ekspeditionssteder (Stationer)

Hobro-Aalestrup

Viborg-Aalestrup

Aalestrup-Løgstør

Se også

Sti: • himmerlandsbanen

Print/export