Snesere station (NPMB)
Stationen i Snesere findes endnu, den er faktisk ret uændret fra banens tid. Stationen ligger et stykke nord for Snesere, hvor denne også var beregnet for beboerne i Snesere Torp, der ligger et stykke nord herfor. Snesere station var ret kendt for en ansats forglemmelser med sporskiftet ved sidesporet, hvilket flere gange resulterede i, at tog der blot skulle passere stationen på hovedsporet, drejede ind på sidesporet og endte i gruset for enden af skinnerne. Den ansatte blev efter flere uheld afskediget, en ny blev ansat, så derefter skulle den type uheld nok forsvinde, men ak, også for den nyansatte, skete det, og toget måtte endnu en tur ud på grusvejen, for enden af sidesporet.