'''STS-51-L''' (''Challenger-ulykken'') var [[historie:Challenger (rumfærge)|Challengers]] tiende og sidste [[historie:rumfærge]]-mission. Opsendt [[jernbaner:28. januar]] [[jernbaner:1986]] og forulykkede kort efter, rumfærgen eksploderede og besætningen omkom.
Som en del af den daværende amerikanske præsident [[personer:Ronald Reagan]]s '''Teacher in Space''' projekt, var skolelæreren [[personer:Christa McAuliffe]], om bord på rumfærgen.
Formålet var at motivere skolelærere og fremme de naturvidenskablige fag så flere unge til at interessere sig for [[rumfart]] og [[rumforskning]].
[[personer:Sharon Christa McAuliffe#Teacher in Space|Teacher in Space]] projektet blev aflyst efter ulykken, den amerikanske rumfartsadministration [[historie:NASA]] ville ikke længere have civile om bord på rumfærgerne. Først i 1990 blev projektet genoptaget med nyt navn (Educator Astronaut Project) og nye kriterier, et af kriterierne var at deltagerne skulle være uddannede [[astronaut]]er. Skolelæreren [[Barbara Morgan]], der i 1986 var backup for Christa McAuliffe, blev deltager i '''Educator Astronaut Projektet'''. Barbara Morgan deltog, efter fuldført astronaut uddannelse, i STS-missionen [[historie:STS-118]] i 2007.
STS-51-L fik som følge af '''Teacher in Space''' projektet stor interesse fra offentligheden, det var hensigten at få mere opmærksomhed på rumfart og rumforskning, men ulykken gav også utilsigtet indblik i interne problemer hos [[NASA]].
[[Fil:Challenger explosion.jpg|150px|left|]]
== Mission ==
På missionen skulle den anden af [[Satellit|kommunikationssatellitterne]] [[Tracking and Data Relay Satellite]] (TDRS-2) sættes i kredsløb[{{en sprog}} [http://nssdc.gsfc.nasa.gov/database/MasterCatalog?sc=TDRSS-B Tracking and Data Relay Satellite System (TDRSS)TDRS-B]].
Observationssatellitten Spartan-203[{{en sprog}} [http://science.hq.nasa.gov/missions/satellite_66.htm Spartan Observationssatellit]]. skulle sættes op til for at observere [[Halleys komet]] som en del af ''Comet Halley Active Monitoring'' Programmet (CHAMP). Der var planlagt at [[Christa McAuliffe]] skulle optræde live på [[TV]] som en del af "Teacher in Space" programmet.
== Besætning ==
* [[personer:Dick Scobee|Francis "Dick" Scobee]] (kaptajn)
* [[personer:Michael Smith|Michael J. Smith]] (pilot)
* [[personer:Judith Resnik]] (missionsspecialist)
* [[personer:Ellison Onizuka]] (missionsspecialist)
* [[personer:Ronald McNair]] (missionsspecialist)
* [[personer:Gregory Jarvis]] (elektroingeniør fra ''Hughes Aircraft Company'')
* [[personer:Christa McAuliffe|Sharon Christa McAuliffe]] (skolelærer, ''Teacher in Space Project'')
Backup for Christa McAuliffe
* [[personer:Barbara Morgan]] (skolelærer, senere [[Astronaut]])
== Opsendelsen ==
[[Fil:STS-51-L ice.jpg|thumb|200px|Frost på affyrringsrampen, O-ringe på rumfærgens løfteraketter kunne ikke tåle de lave temperaturer.]]
Den oprindelige plan var afgang juli 1985 for STS-51-L, men pga. forsinkelser af den forrige mission [[historie:STS-61-C]], blev STS-51-L missionen udskudt til 22. januar 1986. Herefter blev planen rykket 3-4 gange yderligere inden opsendelse.
Forsinkelser er ikke ualmindelige ved rumfærgeopsendelser. Den sidste udsættelse skete et par timer før afgang om morgenen, temperaturen havde været langt under frysepunktet om natten,- minus 20° grader [[Celsius]]. Nogle ingeniører havde udtrykt bekymring for de meget lave temperaturer og den sidste udskydelse af opsendelsen var for at give islaget tid til at smelte.
Opsendelsen skete klokken 11:38:00 [[historie:EST]], 73 sekunder efter eksploderede rumfærgen.
En utæt pakning i rumfærgens ene løfteraket var gået i opløsning og lækkede brandstof. Pakningen var en [[O-ring]]. O-ringen havde taget skade af de lave temperaturer og kunne derefter ikke holde til de høje temperaturer ved affyringen.
Ingeniørerne der havde designet O-ringene havde viden om at O-ringene ikke kunne klare de lave temperaturer. De forsøgte at advare om faren ved at opsende rumfærgen kunne blive katastrofal.
== Rogers-kommissionen ==
[[historie:Rogers-kommissionen]] blev nedsat af USA's præsident [[Ronald Reagan]] den [[3. februar]] [[1986]] med henblik på en uvildig undersøgelse af [[rumfærge]]n [[historieChallenger (rumfærge)|Challengers]] forlis.
Kommissionen afleverede en rapport med 9 anbefalinger til præsidenten d. 6. juni 1986, det pointeres at rumfærgerne aldrig skal anses for at være et sikkert tranpotmiddel [*{{en sprog}} [http://history.nasa.gov/rogersrep/letter.htm Report to the President]].
Den 13 juni 1986 anmoder Præsidenten den nyudnævnte NASA administrator (øverste ledelse), [[personer:James C. Fletcher]] om at implementere Rogers-kommissionens anbefalinger[*{{en sprog}} [http://history.nasa.gov/rogersrep/actions.pdf Actions to Implement the Recommendations]].
I Juni 1987 leverer NASA en status rapport over implementeringen af Kommissionens anbefalinger[*{{en sprog}} [http://history.nasa.gov/rogersrep/v6index.htm Implementation of the Recommendations]].
Først 2 år efter ulykken, den 29. september 1988, opsendes den første rumfærge mission ([[STS-26]]) efter Challenger ulykken[*{{en sprog}} [http://www.nasa.gov/centers/kennedy/pdf/67367main_sep25.pdf Remembering Return to Flight]].
Rumfærgerne blev redesignet efter omfattende anbefalinger fra [[Rogers-kommissionen]][{{en sprog}} [http://history.nasa.gov/rogersrep/v6p88.htm Major Orbiter Modifications]] [{{en sprog}} [http://history.nasa.gov/rogersrep/v6p90.htm Major SRB Modifications]] [{{en sprog}} [http://history.nasa.gov/rogersrep/v6p89.htm Major Space Shuttle Main Engine Modifications]].
De 9 anbefalinger gik langt ud over de tekniske aspekter der forårsagede ulykken d. 28 januar 1986.
#'''Løfteraketternes design'''. Problemet med O-ringe har været kendt siden 1982, hvor det anses for at være et kritisk problem med risiko for tab af rumfærge og besætning. Udskiftning og test under alle forhold, uden hensyn til omkostningerne.[*{{en sprog}} [http://history.nasa.gov/rogersrep/v1p241.htm SRB Critical items list (1982)]]
#'''Ledelsesstrukturen i Rumfærge-programmet'''. Kritiske informationer når ikke frem til beslutningstagerne. Mangel på ledelsesfilosofien fra 1960 og 1970'erne hvor astronauter med erfaring fra missionerne indgik i ledelsepositioner med det fornødne indblik i flyvning og sikkerhed.
#'''Kritisk eftersyn og test af rumfærges udstyr og komponenter'''. NASA skal sammen med underleverandører undersøge og udrede kritiske punkter. Punkterne skal efterses af en auditør der rapporterer direkte til øverste ledelse.
#'''Sikkerhedsorganistion'''. Der skal etableres en sikkerhedsorganistion med autoritet og rapport direkte til øverste ledelse.
#'''Forbedre kommunikationen'''. Vitale informationer gik ikke videre til beslutningstagere, tendensen var udpræget på Marshall Space Flight Center, tendensen skal elimineres om nødvendigt udskiftning af personalet. Ledelsesmøder hvor det besluttes om hvorvidt rumfærgen er klar til opsendelse (Flight Readiness Reviews) skal optages på bånd, besætningens kommandør skal deltage i møderne.
#'''Sikkerhed ved landing'''. Landingsstel, dæk, bremsesystem og navigations udstyr skal forbedres. Der skal sættes kriterier for systemerne, rumfærgerne må ikke lande på Kennedy Space Center før kriterierne er opfyldt, indtil da må de lande på Edwards Air Force Base (basen har flere faciliteter for testflyvning). For valg af landingsbane skal der foreligge en vejrudsigt for pågældende center, mindst en time før beslutningen tages.
#'''Mulighed for at afbryde opsendelse og redde besætningen'''. Under landingen virker rumfærgen som et svævefly, der glider ned gennem atmosfæren uden motorkraft og lander på en landingsbane. Der skal være en undsætnings mulighed for besætningen under landing. I det tidlige stadie af opsendelse skal det være muligt at afbryde opsendelsen i tilfælde af fejl i 2 eller 3 af hovedmotorerne.
#'''Realistiske intervaller mellem missionerne'''. At NASA har det eneste nationale opsendeles sted for rumfærge opsendelser lægger et forøget pres på organisationen. Missioner bør kun planlægges efter de ressourcer der er tilrådighed. Omlægning af rumfærgens last må ikke være en hindring for besætningens træning.
#'''Vedligeholdelses standarder'''. Faste procedurer for opfølgning af kritiske fejl, en fast vedligeholdelsesplan for rumfærgernes vigtige komponenter, problemløsning må ikke udskydes.
'''[[personer:Richard Feynman|Richard P. Feynman]]''', [[Nobelpris]]tager i [[Fysik]] og med i Rogerskommissionen. Feynmans personlige vurdering af rumfærge projektet er vedlagt rapporten, han fremhæver at NASA omgår sikkerhedsprocedurerne, der ændres der på kriterierne for hvornår noget er kritisk, i stedet for at løse problemet[*{{en sprog}} [http://history.nasa.gov/rogersrep/v2appf.htm Appendix F - Feynmans personal Observations on Reliability of Shuttle]]. En film om ''Challenger-ulykken'', baseret på Richard Feynmans rolle i undersøgelsen af ulykken, bliver muligvis produceret i 2008 eller 2009.[*{{en sprog}} [http://www.spaceref.com/news/viewpr.html?pid=19931 Media 8 To Produce "Challenger" Directed by Philip Kaufman]][*{{en sprog}} [[:en:Challenger_(film)|Wikipedia Challenger (film)]]]
== Se også ==
*[[historie:Challenger (rumfærge)|Challenger]]
*[[personer:Richard Feynman]]
*[[historie:Rogerskommissionen]]
*[[STS-107|Columbia-ulykken]]
== Kilder ==
* Claus Jensen, ''Challenger - Et teknisk uheld'', Samleren, 1993. ISBN 87-568-1250-7.
== Eksterne henvisninger ==
*{{en sprog}} [http://www.nasa.gov/mission_pages/shuttle/shuttlemissions/archives/sts-51L.html STS-51-L] NASA
*{{en sprog}} [http://history.nasa.gov/sts51l.html Challenger STS 51-L Accident] NASA
*{{en sprog}} [http://history.nasa.gov/rogersrep/genindex.htm Rogers Commission Report] NASA