**Nørreport T** Kn (Nørreport station) er [[trinbræt]] på [[Boulevardbanen]] for både S-togs- og fjerntogstrafik.

Diagonalt på jernbanesporene er Metrospor og perroner bygget, på et lavere niveau.

Stationen er opkaldt efter den i [[1857]] nedrevne byport [[historie:Nørreport (København)|Nørreport]]. Den blev anlagt i forbindelse med [[Boulevardbanen]] og åbnede [[1. juli]] [[1918]]. De to vestre jernbanespor, der fra starten var beregnet til nærtrafik, og som siden [[1934]] har indgået i S-banen, blev dog først taget i brug [[1. oktober]] [[1921]], idet materialeknapheden under [[1. verdenskrig]] forsinkede anlægget. Oprindeligt var der kun planlagt perroner ved nærtrafiksporene, men pga. forsinkelsen i anlægsarbejdet indså man, at lokaltogene til [[Rungsted Kyst Station|Rungsted]] i hvert fald midlertidigt skulle benytte fjerntogssporene, og derfor valgte man også at bygge en perron her. Pladsen tillod dog kun en perron, der var væsentligt smallere end nærtogsperronen og ligger lidt forskudt i forhold til denne.

På overfladen bestod stationen oprindeligt af to cirkelrunde bygninger på hver side af Frederiksborggade − i folkemunde kaldet ''suppeterrinerne'' − der rummede billetsalg, ventilationsanlæg og en lille ventesal for sporvognspassagerer.} Arkitekten for de nybarokke pavilloner var DSB's overarkitekt [[Heinrich Wenck]]. Disse bygninger blev revet ned i [[1932]] i forbindelse med en ombygning af stationen forud for S-banens åbning, men trappenedgangene blev dog genbrugt. Dekorative elementer fra den oprindelige station kan stadig ses ved de to trapper til S-togs-perronen - en balustrade ved den sydligste trappe og et par piedestaler ved den nordligste trappe. Desuden eksisterer stuklofterne i "rørene" stadig. Samtidig måtte man i 1932 sænke nærtrafiksporene for at gøre plads til [[køreledning]]er. Det samme skete i [[1985]] for fjerntrafiksporene i forbindelse med elektrificeringen af [[Kystbanen]]. Den nye station fra 1934, der stadig er kernen i den eksisterende station, er tegnet af Wencks efterfølger [[Knud Tangaard Seest|K.T. Seest]]. Som noget nyt var stationsnavnet bøjet i [[neonrør]] på taget af den funktionalistiske bygning. I 1980'erne blev de oprindelige bueåbninger mellem S-togs- og fjerntrafikperronerne blændet af og erstattet af støjdæmpende paneler.

Under anlægget af metroen blev man i foråret 1999 klar over, at jordforholdene omkring stationen var mere komplicerede end først antaget, og at udgravningen af gangtunnelen ville medføre store gener for S-togs-trafikken. Man overvejede en mindre kompliceret højtliggende tunnel hen over S-togs- og fjerntogssporene, men efter længere tids politisk tovtrækkeri mellem [[DSB]], [[Banedanmark|Banestyrelsen]], [[Ørestadsselskabet]] og [[trafikminister]]en valgte man i januar 2000 at holde fast i den oprindeligt planlagte dybtliggende tunnel.(([[http://www.information.dk/39606 |Nørreport-løsning trækker ud]]))(([[http://www.trm.dk/DA/Nyheder/2000/Underliggende+tunnel+p%C3%A5+N%C3%B8rreport.aspx|Underliggende tunnel på Nørreport]])) I de 30 måneder, udgravningen stod på, var jorden omkring Nørreport frosset ned, således at man kunne grave uden at vand og sand kunne strømme væk og ødelægge stationen og de omkringliggende bygninger. I 9 måneder var halvdelen af S-togs-perronen spærret, således der kun var udstigning fra togenes forreste fire vogne.(([[http://webarkiv.ft.dk/?/Samling/19991/udvbilag/TRU/Almdel_bilag473.htm|Valg af forbindelsesvej mellem Nørreport Station og Nørreport Metrostation]]))