**Horsens station** Hs på den [[Østjyske Længdebane]]. Oprindeligt lå stationsområdet betydeligt længere inde i byen, ca. hvor Vitus Beringsplads nu ligger, men blev i 1929 flyttet til sin nuværende placering. Derved opnåede man bedre plads og kurveforhold, og kunne udbygge byen med den nye bydel op mod stationen. Flytningen skete i forbindelse med at privatbanerne mod Bryrup og Tørring blev ombygget til normalspor og forlænget. Banen mod syd er yderligere omlagt i 1970-erne, for at forbedre kurveradierne yderligere. Den nuværende stationsbygning stammer fra 1929 og er tegnet af [[Knud Tanggaard Seest|K.T. Seest]]. Den oprindelige stationsbygning var tegnet af [[Niels Peder Christian Holsøe|N.P.C. Holsøe]]. Den blev taget i brug 4. oktober 1868 samtidig med indvielsen af jernbanestrækningen [[Østjyske Længdebane|Fredericia-Århus]]. Fra Horsens station udgik tidligere en række nu nedlagte privatbaner: * [[Horsens-Juelsminde Jernbane]] HJJ (1884-1957) * Horsens-Tørring Banen (1891-1929), senere [[Horsens Vestbaner]] HV (1929-1962) * Horsens-Bryrup Jernbane (1899-1929), senere [[Horsens-Bryrup-Silkeborg Jernbane]] HBS (1929-1968) * [[Horsens-Odder Jernbane]] HOJ (1904-1967) Horsens sikringsanlæg - der er blevet reduceret i takt med reduktionen af stationens sporanlæg - er et elektromekanisk [[sikringsanlæg]] type [[1912/46|1912 (LME)]] fra 1929.