**Hjælpetog kollideret med holdende tog mellem Frederikshavn og Kvissel** [[24. august]] [[1972]] Et tog var på vej fra [[Frederikshavn station|Frederikshavn]] til [[Tolne station|Tolne]], men fik motorproblemer vest for Frederikshavn - inden toget var nået til [[Kvissel station|Kvissel]]. Fra Frederikshavn udsendtes [[hjælpetog]] (lokomotiv) i form af [[Litra MZ|MZ 1423]]. Lokomotivet fremførtes med op til 105 km/t på [[banestykke|banestykket]], hvor [[strækningshastighed|strækningshastigheden]] var 100 km/t. Ved Koldenå (Elling?) ramte lokomotivet det nedbrudte tog 4932's bageste vogn [[Litra Cl|Cl 537]] med ca 60 km/t. Lokomotivføreren havde ud fra oplysninger fra stationsbestyreren i Frederikshavn grund til at antage at det nedbrudte tog befandt sig ca. 1200 meter længere mod vest, end det var tilfældet. Oplysningerne fra det nedbrudte tog til stationsbestyreren havde været unøjagtige. Foruden Cl 537 blev også Cl 527 så beskadiget at også den senere måtte hugges op. Toggangen mellem Frederikshavn og [[Hjørring station|Hjørring]] var indstillet et døgn på grund af ulykken. *[[Jernbaneulykker]]